tirsdag den 6. december 2011

Limemousse

4 dl piskefløde
2 dl creme fraiche
2 dl yoghurt naturel
1,5 dl sukker
2 tsk fintreven limeskal (økologisk)
1 dl limesaft (ca. 4-5 limefrugter)
6 blade husblas

Udblød husblassen i koldt vand i 10 minutter

Pisk fløden let - den skal bare lige være fast.

Pisk creme fraiche, yoghurt og sukker på lav hastighed med el-pisker til alt sukkeret er opløst.

Tag husblassen op og "kram" vandet af. Smelt over vandbad med limesaft og -skal.

Rør 2 spsk af yoghurtblandingen i husblassen, hvorefter det røres i resten af yoghurtblandingen. Vend derefter piskefløden i yoghurtblandingen.

Stilles på køl minimum 8 timer - men gerne til dagen efter.

Klik her for anden måde anden måde at lave moussen på (erstat appelsin med lime).

16 kommentarer:

  1. Hvor mange lag i en 24 cm kage er der her?

    SvarSlet
    Svar
    1. Mener der var til 2 gode lag i Ø22 cm kage. Så vil umiddelbart tro at portionen også kan række til 2 lag i Ø24 cm kage.

      Slet
  2. Kan man fryse denne mousse i en kage? Har hørt at yoghurt og creme fraise gør at man ikke kan? Skylle væde en del ved optøning? Mvh Tanja

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tanja

      Limemoussen har jeg endnu ikke haft frosset i en kage, så det kan jeg desværre ikke svare på.

      Jeg har dog flere gange frosset hindbærmousse (med yoghurt) i kage. Synes ikke jeg oplever, at kagen/bundene bliver "våde" ved optøning.

      Mange hilsner
      Bettina

      Slet
    2. Hejsa
      Jeg lavede lagkager med limemousse og jordbærmousse i og disse blev frosset ned og optøet i 20 timer til de skulle spises. Fik kun ros for smagen og der var ingen tegn på ekstra væde. :)

      Slet
  3. Hej
    Gør jeg noget forkert? Jeg synes den smager kraftigt igennem med creme fraise? Kan jeg gøre noget, for jeg ikke kun får smagen af den?

    Vh Mia

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mia

      Hejsa,
      synes ikke den smager kraftigt af creme fraiche, men der er jo forskellige "smagsopfattelser". :o)

      Du kan f.eks. anvende mindre og tilsætte mere yoghurt og/eller fløde.

      Kagehilsner
      Bettina

      Slet
  4. Hej Bettina.
    Til min datters konfirmation om 14 dage skal vi have chokoladekage til dessert.
    En meget fyldig kage, hvor samme "dej" er brugt til bud, som er bagt og resten lagt ovenpå, og så er kagen frosset. Spises let frossen.
    Vi skal have vanilleis til og et par stykker frisk frugt, men jeg vil også gerne have noget frisk smag tilsat, da chokoladesmagen er meget fyldig og koncentreret - selv i et lille stykke kage.
    Vi har tænkt på at lave en form for limecreme, og så fandt jeg din limemousse.
    Tænker du den vil passe til en dessert eller har du et andet forslag?
    På forhånd tak.

    Hilsen Lisa :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisa
      Tror det er "smag og behag". Som du beskriver det, ville jeg selv synes, at det kunne være lækkert. Der er "bid" i denne mousse.
      Hvis du vil have et alternativ så kunne hindbær-coulis (eller andet bær) være en idé. :)
      Hilsen Bettina

      Slet
  5. Hej
    Har prøvet og lave denne version det var fint stiv da den kom ud af køleskabet men da jeg lage den sammen med kagen var det som om den flød ud selv om det hele lige kom fra køleskabet af?
    Har før lavet noget chokolade creme hvor man efter den have været på køl pisket den op. Kan man gøre det med en appelsin creme?

    SvarSlet
  6. Er vild med denne mousse. Den er min ynglings og passer godt til chokolademousse.
    Har prøvet og fryse en kage med denne mousse og det gik rigtig fint. Tak for en god opskrift :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre - tusind tak for din tilbagemelding :)
      Mvh Bettina

      Slet
  7. Hej.
    Jeg skal lave en dåbskage til min datter. Jeg vil gerne gøre det så nemt som muligt, da der jo er mange ting det skal være styr på når man skal holde dåb. Vi skal holde dåben en lørdag, så mit spørgsmål lyder, om jeg kan bage bundene og lave mousserne torsdag, ligge kagen sammen og overtrække med fondant om fredagen og så selvfølgelig spise den om lørdagen. Tænker mest på om mousserne bliver sure når der er fløde i, når jeg laver dem allerede om torsdagen?
    På forhånd tak.
    Hilsen Trine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Trine
      Fløde har holdbarhed som en åbnet piskefløde (se karton). Du kan godt lave moussen torsdag, når den skal spises lørdag. :)
      Mvh Bettina

      Slet
  8. kunne denne mousse el. en anden syrlig mousse eventuelt gå sammen med en hvid eller mørk chokolademousse i en lagkage overtrukket med fondant

    SvarSlet
    Svar
    1. Sagtens. :)
      Har bl.a. selv lavet kage lagt sammen med limemousse og hvid eller lys Tobleronecreme.

      Slet