fredag den 20. december 2013

Hjemmelavede GULDkarameller

Opskriften på karamellen er set hos Anne au Chocolat

I weekenden lavede jeg GULDkarameller (eller Dumle-karameller), men har desværre først nu fået tid til at lægge billeder og opskrift ind her på bloggen.

Bemærk at bag grønne ord i indlægget gemmer sig links - klik på dem, hvis du vil vide mere om ordene. :)



Hjemmelavede GULDkarameller... en lille mundret lækkerbisken. :p
150 g rørsukker (jeg anvendte 75 g lys rørsukker + 75 g mørk farin)*
120 g smør
2 spsk honning
1 dåse sødet kondenseret mælk (397 g)

Chokolade til overtræk (jeg anvendte 150 g mørke chokoladeknapper)

*Note: Næste gang vil jeg kun anvende mørkt muscovadosukker (uraffineret rørsukker), da det har kraftig smag og aroma med et strejf af lakrids. :P 

Fremgangsmåde
Kom alle ingredienser i en gryde, ved svag varme smeltes de langsomt sammen under omrøring, indtil sukkeret er opløst.

Skru op for varmen og under konstant omrøring "koges" massen (ca. 12-15 minutter), indtil den er blevet både mørkere og tykkere.



Hæld karamellen i en lille bradepande foret med bagepapir og sæt på køl i mindst 4 timer, inden karamellen er stivnet og kan skæres ud.

Træk bagepapiret af og skær karamellen ud i mundrette stykker.

Hvis stykkerne får lov at stå lidt i stuetemperatur, bliver de blødere, så de er nemme at forme - f.eks. kugler, halvkugler m.m.

Sæt karamelstykkerne på køl (eller i fryser).

TIP:1. Frys karamelstykkerne inden overtræk med chokolade,
så er de nemmere at overtrække, da de holder formen bedre.
2. Den smeltede chokolade kan fortyndes med kakaosmør eller Palmin.
Smelt chokoladen over vandbad og overtræk karamelstykkerne. Læg stykkerne på bagepapir - drys med pynt eventuelt med smag. Sæt på køl, så chokoladen kan størkne.

Sæt stykkerne i små konfektforme.

Karamelstykkerne opbevares på køl. (Jeg har sat mine i bokse/bøtter med låg og lagt bagepapir eller stanniol mellem lagene).

Ved stuetemperatur bliver karamellerne lidt bløde, så personligt kan jeg bedst li' dem lige fra køleskabet, så er der nemlig mest "bid" i dem. :)



Jeg tager jo nogle gange tingene lidt BOGSTAVELIGT... så der skulle selvfølgelig være "rigtige" GULDkarameller imellem. ;) Samtidig matcher guld jo også ganske flot jules røde farve. :)

Dustede derfor nogle af dem med guldpulver og sprayede efterfølgende med glaze (for at fiksere pulverfarven, så den ikke smitter af ;) ). I stedet for dust kan der med fordel anvendes guldspray.

Andre af karamellerne fik et drys med guldglitterkokos og nogle med lakridspulver (havde kun lakridsbolsjer; Tyrkisk Peber. Knuste bolsjerne, så jeg kunne bruge indholdet, lakridspulveret).



Webshop: www.momsesunivers.dk

Chokoladekage med indbagt juletræ


Bagte i søndags "2-i-1 julekage" - skærekage med et "jule-twist" i form af en lille overraskelse, der ville komme til syne, når kagen blev skåret... et "indbagt" juletræ. :o)

Bagte først en "grøn kage" (mener jeg lavede knap dobbelt portion), der da den var helt afkølet, blev anvendt til at udstikke juletræer af.


Smurte min gamle skorstensbageform godt og fyldte derefter ganske lidt chokoladekagedej (uden appelsinskal) i bunden, satte i ovnen og forbagte ganske let. Lod det afkøle helt.

Juletræerne blev derefter placereret side om side hele vejen rundt i bageformen, og derefter fyldt op med resten af chokoladekagedejen (lavede muligvis 1,5 eller 2 x opskrift, kan desværre ikke huske mængden i skrivende stund).

Kagen blev sat i ovnen og bagt (lidt mindre bagetid end i opskriften - midten er jo sådan set allerede bagt ;) ). Blev afkølet ganske let, hvorefter kagen blev vendt ud af formen og sat til afkøling på bageristen.


Lavede "sne-glasur" af flormelis og kogende vand, så jeg bedre kunne "styre" de ønskede "løbere/bølger" på ydersiden af kagen.

Til sidst pyntede jeg med kristtjørnblade og røde bær lavet i marcipan.


Note: En anden gang vil jeg beslutte, hvad kagen skal pyntes med, INDEN den grønne kage bages. Ville have set bedre ud, hvis den grønne kage havde matchet farven på kristtjørnbladene. ;o)

God jul :o)


mandag den 9. december 2013

Chokolademuffins/-cupcakes med appelsin og karamel-surprise

Så blev det den 2. søndag i advent - og tid til lidt "julerier" i køkkenet. :)

Det blev til både muffins og cupcakes - af samme dej og begge fyldt med en lille surprice.
Pynten er lavet af marcipan, da det gerne måtte være lidt ekstra lækkert.

Bemærk at bag "grønne ord" i indlægget gemmer sig links, klik på dem, hvis du vil vide mere om ordet. :)

Kvalitets cupcakeforme, der har bevaret den flotte farve efter bagningen.
En rigtig smart og meget praktisk hvid æske, til 6 stk. muffins/cupcakes.

Den hvide æske giver mulighed for selv at dekorere og pynte den.
Få f.eks. barnet/børnene til at tegne flotte (jule)tegninger på den,
hvem ville ikke elske at modtage en helt personlig æske med lækkerier. :D
Man kan også lime (glans)billeder, bånd og meget andet på æsken,
for et helt personligt præg tilpasset lejligheden og modtageren.

Opskriften rækker til 12 muffins/cupcakes
85 g smør
0,6 dl skummetmælk (evt. let-/sødmælk)
2 tsk vanilleekstrakt (har du ikke "det gode", ;) så brug vanillesukker)
150 g sukker
2 æg, stuetemperatur
Fintrevet skal fra 1 økologisk appelsin
100 g hvedemel
30 g kakao
1 lille tsk bagepulver
1 ds (396 g) kogt sødet kondenseret mælk (= karamel)*
+ 2,5 dl piskefløde, hvis karameltopping ønskes +
1,5-2 blade husblas

*Kog den uåbnede dåse med kondenseret mælk. (Læg evt. en klud i bunden af gryden). Kog vandet op og lad det småsimre i ca. 3 timer og 10-15 minutter. Dåsen skal være dækket af vand under hele kogningen.
Alternativt kan den kondenserede mælk hældes direkte i en gryde og varmes op. RØR-RØR hele tiden, så det ikke brænder på. Fortsæt til mælken er blevet til tyk og brun (karamel).


Der kan også købes "Dulce de leche" (= kogt sødet kondenseret mælk), klar til brug, så man ikke behøver at koge dåsen først. :o))

Fremgangsmåde
Hvis du ikke har købt "Dulce de leche", så start med at koge den sødede kondenserede mælk. Lad den afkøle. (Hvis du koger dåsen, så lad den afkøle, inden den åbnes).



Tænd ovnen på 180 grader (alm. ovnvarme - kager o.lign. bages bedst på denne måde).

Smelt smør og tilsæt mælken. Lad stå og køle lidt af, mens dejen påbegyndes.


Pisk æg, sukker og vanillesukker til en tyk æggesnaps - pisk på lav hastighed den fintrevne appelsinskal i.

Bland hvedemel, kakao og bagepulver og sigt i æggemassen. Vendes forsigtigt sammen. Rør smør/mælkeblandingen i.

Fyld bunden af formen med dej. Sæt i ovnen og bag i 5 minutter. Tag ud og lad afkøle. Fyld formen op (ca. 2/3) med dej og læg ca. 1 tsk karamel oven på dejen.

Under bagningen vil karamel-klumpen synke til bunds. Den forbagte bund vil forhindre karamellen i at synke HELT til bunds. :)



Sæt i ovnen og bag i ca. 12-15 minutter. (Tjek med f.eks. en tandstik om kagerne er færdigbagte eller lige skal have et minut eller 2 mere).

Træk pladen ud, sluk ovnen og lad kagerne stå i ca. 5-10 minutter, inden de tages ud (af både ovn og bageform) og sættes til afkøling på en bagerist.


For muffins drys med flormelis (sne) og læg lidt marcipan-pynt på. :)

Bemærk hvor utrolig flot den røde farve stadig er på papirsformene,
dejen er slet ikke "trængt/fedtet igennem" efter bagningen. :D

Udblød husblassen i koldt vand i 10 minutter. Kram vandet af og smelt over vandbad sammen med en stor tsk karamel. Omrøres let til sidst, så det bliver godt blandet sammen.


Pisk fløden og rør resten af karamellen i.

For at husblassen ikke skal trevle er det vigtigt, at der ikke er for store temperaturforskelle, når den smeltede husblas blandes i selve toppingen.

Tag 1-2 spsk af flødeblandingen og rør i husblasblandingen. Rør nu husblasblandingen i karamel-flødeblandingen. Sæt på køl, så husblassen lige kan få lov at gøre sin virkning. :)


Kom karameltoppingen i en sprøjepose og pynt med swirls (åben stjernetyl anvendt) samt marcipan-pynt.

Bon appétit... 
og glædelig december! :)


Sådan er marcipan-pynten lavet
BLANKE KRISTTJØRNBLADE OG BÆR
Kristtjørnblade
Marcipanen er farvet med Holly Green pastafarve og udstukket med kristtjørn udstikker med prægerBladenene (3 stk.) er limet sammen med spiselig lim lavet af tylosepulverså jeg var sikker på, at de ikke ville gå fra hinanden, når jeg skulle flytte dem over på kagerne. For at få lidt effekt på bladene er de dustet (pulver penslet på) med olivengrøn dustfarve (pulverfarve) langs midten.

Bær
Marcipanen er farvet med Puppy Red pastafarve. Kuglerne/bærrene (3 stk.) er limet på med tyloselim.

For at få det blanke udseende (samt fiksering af dustfarven på bladene) er den færdige dekoration blevet sprayet med glaze. Mens glazen endnu var våd, har bærrene har fået et ganske let drys med rødt glitter.



FUNKLENDE SNEFNUG MED SUKKER-SØLVKUGLER
Snefnuggene er udstukket med snefnug udstikker med præger 
og efterfølgende sprayet med perlemorshvid(Kan alternativt også dustes med perlemorshvidt dustfarve). Drys også ganske lidt hvid glitter på snefnuggene. Lim en sukker-sølvkugle på i midten med en lille bitte smule tyloselim.

lørdag den 7. december 2013

Lucia - lysets brud

December, juletid og dermed også snart den 13. december, hvor vi fejrer lysets brud, den italienske helgeninde Lucia.

Med stormen "Bodil" rasende udenfor i går, blev det derfor til en lille hyggestund med en klump gumpaste... så her er min lille Lucia brud. Tror hun blev lidt "spooked" af "Bodil". ;o)

Lucifers boller blev lysets brød.
Luciabrød (eller lussekatter): KLIK HER for opskrift.

Melodi: Traditionel napolitansk vise / Tekst, 1982: Holger Lissner


Midt i den mørke nat
lysene brænder.
Vi bærer lyset frem
i vore hænder.

Nu skal det stråle ud

og mørket sprede,
det bringer lys fra Gud:
alt er nu rede.


Budskab vi bringer med,

budskab om julefred,
Santa Lucia, Santa Lucia.

Nu brydes mørkets magt,

natten må vige;
som det var forudsagt,
kommer Guds rige.

Lyset kom til os ned,

søgte og fandt os,
vi så hans herlighed,
stå midt iblandt os.

Budskab vi bringer med,

budskab om julefred,
Santa Lucia, Santa Lucia.



How to på Lucia
- bag "grønne ord" gemmer sig links, klik på dem for yderligere info om ordet.

Der er anvendt gumpaste til modelleringen af figuren.
Til hudfarve er anvendt
Paprika/Flesh pastafarve.

Petal Base, Ball Tool og Flower/Leaf Sharper Tool
Vandpensel, dummy/kageattrap og modelleringskniv
Tyloselim (spiseligt) lavet med tylosepulver
Billede 8:
I stedet for sort fondant kan det sorte i øjnene
males med sort fødevarepen/tusch.
Lad det hvide i øjenene tørre helt, inden der males.
Øjenbryn kan også males på med en brun fødevarepen.



Ønskes at lave "glimt i øjet" kan den hvide prik
males på med hvid pulverfarve blandet med klar alkohol.

Melodi: Traditionel napolitansk vise / Tekst: Alex Garff

Nu bæres lyset frem
stolt på din krone
rundt om i hus og hjem
sangen skal tone
nu på Lucia-dag
hilser vor vennelag
Santa Lucia, Santa Lucia

Her ved vor ønskefest
sangen skal klinge
gaver til hver en gæst
glad vil du bringe
skænk os af lykkens væld
lige til livets kvæld
Santa Lucia, Santa Lucia


fredag den 15. november 2013

Kage med et stejf af jordnødder

Den mellemste af mine børn havde bestilt en kage. Min tid tillod desværre ikke at lave en kage i fuld galla "fondant-uniform".


Jeg valgte derfor denne gang at lave en kage uden fondant - og meget meget enkelt pyntet. Kagen blev dog lavet med et twist, så den ikke blev helt "as usual". ;o)

Lagkagebund bagt 8" hexagon bageform med høj kant.
Bagt af 1 portion + ca. 5 spsk kakaopulver.
Valget faldt på mørke lagkagebunde bagt på én gang i min 6-kantede (20 cm) bageform. Kagen blev ca. 8,5 cm høj, og da jeg kun skulle anvende 2 bunde, så blev der jo også lidt til fryseren til senere brug for træstammer eller romkugler. :p

Hvid Tobleronecreme lavet af 2,5 dl fløde og 220 g Toblerone.
Jordbær-ribsmousse (1/2 portion) dog med 150 g jordbær og 150 g ribs
,
lidt ekstra yoghurt og 1 ekstra blad husblas.
Husblas smeltet i den "sigtede" bærmos. Citronsaft helt undladt.
Fyldet til kagen blev hvid Tobleronecreme lavet på "den nemme og hurtige måde" samt en velsmagende og frisk jordbær-ribsmousse. Ribs fra egne buske, der blev plukket og frosset ned i sommers. :o)

I stedet for at anvende alle 3 mørke laglagebunde, valgte jeg et lille twist og udskiftede den ene med en lækker knasende chokoladebund med jordnøddesmør.

Knasende chokoladebund med jordnøddesmør
120 g mælkechokolade (= lys)
30 g smør, blødt (anvend "rigtigt" smør, der kan stivne på køl)

35 g jordnøddesmør (Peanut Butter)
70 g groft knuste cornflakes

Her består chokoladen af halvt mørk og halvt hvid.
Sønnen glemte mælkechokoladen, da han skulle handle ind for mig,
og manden kom så efterfølgende hjem med HVID chokolade.
Ihhh... altså mænd! ;o)
Smelt chokolade og smør over vandbad. Tilsæt jordnøddesmør og smelt i. Rør let så blandingen bliver ensartet. Hæld de knuste cornflakes i blandingen. Sørg for at vende godt, så alle cornflakes bliver dækket.

TIP: Tegn bunden (størrelse og facon) op på bagsiden af bagepapiret,
så er det nemt og hurtigt at fordele den crunchy jordnødde-chokolade.
Fordel chokolade-jordnøddemassen på et stykke bagepapir, sæt i køleskab og lad stivne helt. Hvis man er lidt i tidsnød, så sæt bunden i fryseren, så stivner den hurtigere. ;o)

Sådan er kagen samlet:
Mørk lagkagebund, jordbær-ribsmousse, chokolade-jordnøddebund,
hvid Tobleronecreme og til sidst endnu en mørk lagkagebund.
Kagen er samlet i bageformen, så siderne bliver fine og lige
og dermed meget nemme at smøre op efterfølgende. :o)

NOTE: Til mine tests af choko-bunden, var de ikke lavet så tykke som her,
så hvis bunden laves i denne "forkælelses-tykkelse", anbefales det,
at lægge bunden NEDERST i kagen! ;o)
Til sidst er kagen smurt op med PSC tilsat kakao og jordnøddesmør... åh jo, den kunne man godt gå hen og blive helt forfalden til. :P

Chokolade-jordnødde PSC
Bemærk mængden er KUN cirka-mål - lavet på "slump" og ikke afmålt

60 g smør, blødt (anvend "rigtigt" smør, der kan stivne på køl)
60 g Palmin (= raffineret kokosolie), blødt
200 g flormelis
25 g kakaopulver
3-4 spsk jordnøddesmør (Peanut Butter)
4-6 spsk piskefløde

Min altid hjælpsomme køkkenmedhjælper "Ken" ;o) klarede som sædvanlig blandingen for mig - gav den pænt gas med K-spaden indtil den var lind, cremet og lækker.

Cremen er meget nem at smøre op med (også selvom der er små stykker af jordnødder i).


N.B.: Der blev en pæn rest i overskud. Jeg forsøger at smøre tyndest muligt op. 

TIP:
Smør gerne op ad 2 omgangen, det gør opsmøringen både nemmere og hurtigere. Første lag behøver ikke dække kage og fyld helt. Stil på køl og lad stivne. Smør op endnu en gang og dæk eventuelle "helligdage".

Og så en lige en sidste afsluttende "finish"; opvarm paletkniven (stil evt. i krus med kogende vand) og stryg så en sidste gang hen over cremen. Cremen bliver helt glat og flot blank på denne måde.


søndag den 13. oktober 2013

Halloween kageprint med katte

Flere spiselige Halloween kageprint med eget design. :o)


Halloween "CAT"
   
Halloween "Kitten"

KLIK HER for at se Halloween "BAT" kageprintet
- se også kagen med det flotte print
 -> KLIK HER

For kageprint send mail til momsesunivers(snabel-a)hotmail.dk

Beregning (og tegning) af felter til fodbold


Filen ligger som pdf (A4 format) i min Facebook-gruppe -> KLIK HER


tirsdag den 8. oktober 2013

Elmer den lille drage

Hvad gør man på en grå og regnfuld tirsdag eftermiddag?


I dette tilfælde tændte jeg op i brændeovnen, lavede en varm kop te og fandt nogle rester fondant frem og hyggede mig med lidt modellering. Det blev til Elmer den lille drage.

Når nu det er gråt og kedeligt udenfor, måtte jeg da lige tænde et lille stearinlys. Drager og ild hører vel sammen. ;o)

-----------------------------------------------------


Webshop: www.momsesunivers.dk

mandag den 7. oktober 2013

Lillepigen med bamse

Én af søndagens hyggelige sysler... leg med fondant. :o)


Slappede af med nogle fondantrester og lidt modellering. Det blev til denne figur "Lillepigen med bamse".

-------------------------------------
Webshop: www.momsesunivers.dk

tirsdag den 1. oktober 2013

Halloween kage med søde flagermus i sukkerprint

Halloween "BAT" kageprintet er designet af © Momses Univers.
Kageprint: momsesunivers(snabel-a)hotmail.dk

Halloween kage med sukkerbilleder "Design BAT". Spindelsvævet er tyllet af RI.

søndag den 29. september 2013

Halloween kageprint BAT - flagermus

Flotte halloween "BAT" (flagermus) sukkerprint til kage og/eller cupcakes.




Kageprint: momsesunivers(snabel-a)hotmail.dk

fredag den 20. september 2013

Ugler - sjovt og sødt tumlinge uglepar

Er kommet i "modellerings- og uglehumør" efter gårsdagens cupcakes med ugletoppere i fondant.  Lavede derfor også dette sjove og søde "tumlinge" uglepar.


Sådan laves uglen

Der er ikke tilsat tylosepulver til fondanten. Men hvis du gerne vil have at fondanten tørrer lidt hurtigere, så tilsæt tylosepulver.

Billede nr. 2 er vist med venstre hånd, da jeg holdt kameraet i højre. ;o)
  1. Tag en klump fondant og tril en kugle. Form kuglen til en oval.
  2. Med tommel- og pegefinger formes små spidser, der er ører. 
  3. Figuren/uglen behøver ikke at have være fuldstændig "rund" i omkredsen. Jeg har trykket den lidt, så den er blevet lidt fladere/tyndere for- og bagtil.
  4. Til øjne udstikkes 2 hvide cirkler. (Tip: Der kan trilles små kugler, der efterfølgende trykkes flade. En udstikker er derfor ikke strengt nødvendigt).
  5. Udstik 2 kulørte cirkler, der er mindre end de hvide.
  6. Udstik 2 sorte cirkler, der er mindre end de kulørte.
  7. Lim (her er anvendt vand) den hvide cirkel på figuren/uglen. Dernæst limes den kulørte cirkel på og til sidst den sorte. Tril 2 bitte små hvide kugler, der trykkes flade. (Disse anvendes til at give øjnene lidt liv). Lim dem på i yderkanten af den sorte cirkel.
  1. Til næb (c) og klør/fødder (a+b) udstikkes en 5-bladet blomst. Del blomsten i 4 stykker med 3 snit (som vist på billedet).
  2. 2 vinger udstikkes (f.eks. med bladudstikker). Man kan også forme en oval, der trykkes flad. 
  3. Kom lim på endestykket af klør/fødder (a+b) og skub ind mod kroppen/uglen. Lim næbbet (c) på. Lim hver vinge (vendes med spidsen ned) på hver sin side af figuren/uglen.
Uglen er nu færdig - stil til tørring.

For at for at give uglen mere udtryk og/eller mere præcis indikation af køn (dreng/pige) kan tilføjes yderligere elementer/detaljer.


Jeg valgte at lave et uglepar - M/K. Ud over farven blå fik denne ugle (til højre) også et par øjenbryn for at give indtrykket af en hanugle. Hunuglen (til venstre) er lavet i ceriserød samt en lille blomst tilføjet og ekstra dekoreret med små prikker. Prikkerne kan males på (dust blandet med lidt klar alkohol), tylles med RI eller der kan trilles små fondantkugler, der tykkes flade og limes på.

Bare slip kreativiteten og fantasien løs... og skab sjove og dekorative ugler til pynt for kager og cupcakes.
 



Webshop: www.momsesunivers.dk

torsdag den 19. september 2013

Cupcakes toppet med ugler

Det er heldigvis godt, at man finde indendørs sysler, når nu efteråret er sat ind med både regnvejr og køligere temperaturer. Det blev derfor til en omgang cupcakes med ugletoppere lavet i fondant.

Karameltecupcakes med en hurtig "Oetker topping" ;o)
med henholdsvis citron- og hindbærsmag (begge også tilsat vanille).
 Sådan laves uglen
Jeg har tilsat tylosepulver til fondanten (gumpaste). Bl.a. for hurtigere tørring, men især for at få fondanten til at blive mere hærdet, når den er tør, da uglerne skulle placeres lodret i toppingen.



Cirkeludstikker i 3 små størrelser, oval udstikker, bladudstikker, scallop tool, kniv og rullepind, (non-stick 22,5 cm lang) ideel til udrulning af mindre portioner fondant. Der er også anvendt en 5-bladet blomsterudstikker (blossom), glemte den desværre på billedet. :o( Desuden er der smurt et ganske tyndt lag Petal Base på underlaget, så fondanten ikke hænger fast.


  1. Udstik kroppen med oval udstikker.
  2. Skær lidt af bunden af - vend udstikker så den er bredest vandret.
  3. Skær lidt af toppen af - vend udstikker så den er bredest lodret.
  1. Udstik 2 hvide cirkler til øjne med den største cirkeludstikker. Lim (her er anvendt vand) øjnene på uglen.
  2. Udstik 2 blå (eller ønsket farve) cirkler med den mellemste cirkeludstikker.
  3. Udstik 2 sorte cirkler med den mindste cirkeludstikker.
  4. Lim de blå cirkler oven på de hvide, og lim de sorte oven på de blå.
  5. Tril 2 små hvide kugler og tryk dem flade. (Anvendes til at give øjnene lidt liv). Lim dem på tæt ved yderkanten af de sorte cirkler. 
  1. Med scallop tool laves "fjer" - for hver række forskydes buen.
  2. Udstik 2 blade (rosenbladudstikker - dog uden at præge - kan også anvendes) til vinger. Hvis du synes vingerne også skal have "fjer", så anvend scallop tool.
  3. Udstik en gul blomst med 5-bladet udstikker. Skal anvendes til klør og næb. Skær som vist på billede nr. 3: 2 x 2 buer "a" og "b" til klør og til næbbet "c" skæres buen væk.
  4. Lim klør/fødderne ("a" og "b") på op til kroppen. Lim næbbet (c) på midt under øjnene.
    Lim vingerne på - og lad uglen tørre helt.
TIP: Udlad at skære bunden af kroppen samt at sætte klør/fødder på,
hvis den skal sættes lodret i toppingen. ;o)
Når uglen er helt tør og stiv, er den klar som (lodret) topper på en cupcake.

Uglen kan både placeres lodret i toppingen, eller den kan anvendes som "flad" (liggende) pynt; udstik en cirkel i fondant, hvorpå uglen limes fast. (Som liggende pynt behøves der ikke tilsat tylosepulver til fondanten, og den behøver heller ikke være fuldstændig tør, før den anvendes).

Uglen kan også anvendes som dekoration oven på en kage og/eller som sidepynt.


Webshop: www.momsesunivers.dk