fredag den 23. august 2013

HELT UNIKT kageprint

Momses Univers kan udover at printe billeder direkte også tilbyde at bearbejde dem, så du kan få et helt HELT UNIKT spiseligt sukkerprint til kagen og/eller cupcakes.

Billederne kan laves som firkantede (printområde 200 x 287 mm) og runde (max Ø20 cm) på A4 sukkerark. Der kan f.eks. også laves Ø5 cm (precuts) som anvendelse for sidepynt på kagen eller toppynt på cupcakes. Andre former som et hjerte, stjerne, hexagon og mange andre kan også laves. Eneste krav er, at det kan være på et A4 ark (inden for printområdet).
Hvis du ønsker et sukkerprint til kagen, så send en mail til momsesunivers(snabel-a)hotmail.dk. Jeg har også Facebook-gruppen Momses Univers.




Momses Univers er registreret ved fødevarestyrelsen 

lørdag den 10. august 2013

Bryllupskage i 4 etager

"Det er så yndigt at følges ad for to, som gerne vil sammen være;
da er med glæden man dobbelt glad og halvt om sorgen så tung at bære;
ja, det er gammen at rejse sammen, når fjederhammen er kærlighed".

Med den indledning er der vist ingen tvivl om, at dagen i dag står i brylluppets tegn. :o)

Kagen samlet på bryllupsadressen.
En bryllupskage i 4 etager pyntet med blandt andet 18 store fondantroser i farverne rosa og laks/fersken.

 

Sukkerblonder (og perlekæder) påsat nederst på hver enkelt kage samt også anvendt på topkagen som et gitter omkring kærlighedsreden, men som samtidig også fungerer som en krone, der omkranser de to små "lovebirds" (kærlighedsfugle/turtelduer). Topfigurerne er et lille humoristisk tvist til den romantiske bryllupskage. ;o)

 

Monogram (et hjerte med initialerne TJ) påsat forsiden af topkagen.


Kagerne indeholder det klassiske fyld bestående af
lyse lagkagebunde lagt sammen med hindbærmousse og lys Tobleronecreme.

For sukkerblonder -> KLIK HER.
TIP: Farv blonderne med sprayfarver.

Webshop: www.momsesunivers.dk

fredag den 2. august 2013

Barnedåb


Barnedåb er en dejlig og livsbekræftende begivenhed. Synes derfor det var en ære at få lov til at lave kagen, da søde lille Oskar skulle døbes. :o)


Kagen indeholder lyse lagkagebunde lagt sammen det klassiske fyld, man aldrig går fejl af; nemlig en lækker og lind hindbærmousse med frisk smag og en dejlig let lys chokoladecreme (til denne er anvendt en blanding af lys Toblerone og mælkechokolade).

Kagen er smurt op med PSC (mælk erstattet med citronsaft) og overtrukket og pyntet med fondant.