lørdag den 7. juni 2014

Let, sød majsmelskage

Lidt ekstra (og nem) forkælelse her i pinsen som går både til morgen-, eftermiddags- og aftenskaffen (eller teen)... en let, sød majsmelskage (Bolo de Fubá). Især ekstra lækkert, når det kan indtages i solskin under åben himmel. :)



Dejen er utrolig nem og meget hurtigt lavet - bare i blenderen med det hele... et voila. :)

160 g fint majsmel
105 g hvedemel

180 g sukker (bruger gerne lyst rørsukker)
1,5 tsk bagpulver
1,25 dl olie (bruger solsikke- eller vinduekerneolie)
0,75 dl mælk (anvender skummetmælk)
1,25 dl kærnemælk
1 tsk vanilleekstrakt (kan undlades)
(tilsæt evt. også lidt fint revet skal fra en økologisk citron)


Det aller nemmeste er at komme det hele i blenderen, men det kan også sagtens kommes i en skål og piskes sammen med håndmikseren. 

Fyld dejen i en smurt bageform (str. ca. Ø22 cm) drysset med mel.

Bages midt i ovnen ved 175 g i ca. 45 minutter. Afkøles på rist. Kan både serveres lun og kold.

Hvis den kolde kage pakkes godt ind i husholdningsfilm kan den holde sig lækker og saftig i flere dage.



GO' PINSE :)